FÆLLES MARKEDSFØRING AF REGIONEN SOM LOGISTIK-HUB
Sep. 4, 2008 | Topic: Danske NyhederFem regionale organisationer er nu gået sammen om at markedsføre Øresundsregionen som centrum for skandinavisk logistik og distribution. Det drejer sig om Københavns Lufthavn, Copenhagen Malmö Port, Øresundsbron, Copenhagen Capacity og Region Sjælland. Formålet er at få flere globale og europæiske virksomheder til at placere deres regionale logistikcentre her.
Fem regionale organisationer er nu gået sammen om at markedsføre Øresundsregionen som centrum for skandinavisk logistik og distribution. Det drejer sig om Københavns Lufthavn, Copenhagen Malmö Port, Øresundsbron, Copenhagen Capacity og Region Sjælland. Formålet er at få flere globale og europæiske virksomheder til at placere deres regionale logistikcentre her.
Logistik- og transportbranchen i Øresundsregionen omsætter for 138 mia. kroner og beskæftiger 77.000 personer. Hermed er regionen klart den største og vigtigste region i Skandinavien med hensyn til logistik og spedition.
På den danske side af Øresund er det København og området omkring Køge og Greve, der er omdrejningspunktet inden for logistik og distribution, fortæller adm. direktør Steen Donner fra Copenhagen Capacity. Vores region er så absolut det bedste bud i Skandinavien på effektiv logistik og distribution, bl.a. fordi vi kan tilbyde fordelagtige transittider og gode muligheder for omkostningsbesparelser.
I første omgang har samarbejdet resulteret i en brochure ”Scandinavian Logistics” og oprettelse af en hjemmeside: www.scandinavianlogistics.com. Begge dele skal bruges i den markedsføringsindsats, der for alvor indledes i efteråret.
